Kan det virkelig lade sig gøre og få 15-20 % bedre bevægelighed i hofterne og anklerne, øget styrke i hoftebøjerne, knæstrækkerne og skuldermusklerne, møde sine indre dæmoner OG slippe dem igen, give slip på gamle forsvarsmønstre, mærke utænkelige smerter og opleve øget energi samt dyb ro PÅ EEN TIME? Vel at mærke UDEN og skulle lave noget selv?
Med det nye behandlingskoncept BeActivated i værktøjskassen, er du godt på vej. Det kan bruges specifikt på smerte/spændings tilstande, eller “bare” give en velfungerende krop endnu bedre betingelser for at arbejde udfra de mønstre, kroppen oprindeligt er programmeret til, og derfor arbejder mere effektivt med. Det er en meget intens aktivering af bindevævet specifikke steder i kroppen, der kan tænde for styrken i muskler, som har været slukkede i lang tid.
Når vigtige muskler lukker ned, tager andre muskler over og påtager sig opgaver, de ikke er bygget til, og dermed skabes overbelastningskader og uhensigtsmæssige bevægemønstre i kroppen. Du får arbejdet hele kroppen igennem, især med fokus på åndedrættet. Åndedrættet lukker ned når vi oplever en presset/traumatisk situation. Prøv bare at lade som om du hører en lyd i det fjerne. Sandsynligheden for at du lige holder vejret for at skærpe dine sanser og finde ud af, om der er fare på færde, er rimelig stor. Samme skærpning af vores sanser bruger vi mange gange ubevidst, og gennem mange år akkumulerer adfærden sig, og giver begrænsede arbejdsvilkår for åndedrættet. Det stressede niveau mange arbejder under i dag, gavner heller ikke den dybe/rolige vejrtrækning. Åndedrættet er de nederste sten i pyramiden, de skal ligge på plads for at bygge et stabilt og velafbalanceret muskelsystem op, derfor vil alle behandlinger også tage udgangspunkt her.
Under behandlingen vil du måske komme i kontakt med tidligere temaer/traumer. Jeg har oplevet een, der blev mindet om, at hun har været død (druknede og blev genoplivet) da vi arbejdede på at aktivere skuldermusklerne. Jeg oplevede selv, efter at have arbejdet intenst med bindevævet under brystbenet, at jeg den efterfølgende nat drømte, at en pige fra min barndom havde begået selvmord. Min historie med den pige er, at “hun fik mig” til at stjæle, selvom jeg vidste, det var forkert. Så jeg tolker, at min 35 årige skyldfølelse havde begået selvmord, og mit bindevæv med direkte relation til åndedrættet er blevet smidigt og blødt igen, sikke en lettelse.
BeActivated skal prøves, for den lyder for godt til at være sandt, for mystisk til at være rigtig og er en meget individuel oplevelse, da vi alle er unikke med hver vores unikke krop, liv og historie. Jeg bliver selv overrasket under hver eneste behandling.