Ydelser

P-DTR behandling Rikke Høpfner nerver

P-DTR behandling

En blid og smertefri behandling hvor det bliver meget tydeligt, at nervesignaler, tanker og krop er uløseligt forbundet. Behandlings-konceptet tager udgangspunkt i, hvordan vi gennem livet lukker ned for vores musklers “samarbejdsmønstre” pga. ex. fysiske traumer, overbelastninger, arvæv, operationer, stress, smerteoplevelser og følelser.

Læs mere

Nervesystem husker alt vi har oplevet, og reagerer nærmest reflektorisk, indtil det bliver “kodet om” i dets reflekssystem. Altsammen styret af de 85% af vores nervesystem, vi ikke er bevidste om, og dermed ikke voluntært kan ændre.

Med uhensigtsmæssige bevæge-mønstre i hverdagsbevægelser og under ex. træning, overbelastes vores krop og giver skader i led, muskler og sener m.m.
Gennem afbalancering af dine nervesignaler i kroppen, vil du opleve øget styrke og smidighed, som du tidligere kun har kunnet opnå over flere træningstimer.

Du får optimeret om musklerne skal kunne “tændes” eller om de skal slukke (og give lov til bevægelse), du får reetableret korrekte biomekaniske mønstre og oplever umiddelbar effekt, da vi muskeltester/re-tester undervejs.

Senfølger efter Covid-19 eller Covid-19 vaccine

Har du senfølger efter Covid-19 eller Covid-19 vaccinen, kan du med fordel booke en tid til P-DTR. Ved hjælp af muskeltestning og testning af “multitasking” kan vi undersøge, om dit nervesystem er på overarbejde på grund af fejlmeldinger i dit nervesystem. Hvis dette er tilfældet, vil dit immunforsvar have svært ved at yde sit bedste, og har dermed sværere ved at “få dig på ret køl”. Skriv gerne til mig for videre informationer.

Rikke Høpfner fysioterapi

En times fysioterapi

Fysioterapi behandling, hvor vi tager os god tid, og kan nå at komme hele vejen rundt i problemet. Behandlingen bygger på 20 års erfaring indenfor fysioterapi. Der benyttes diverse teknikker ex. Mc Kenzie, Mulligan, idrætsfysioterapi, Kinetic control, Myofasciel release, Be-activated og Kinesio-tape.

Behandlingen afsluttes med forslag til konkrete vedligeholdende øvelser, selvaktivering, ændring af vaner og lignende.

Afspændende behandling

Afspændende behandling

Når en region arbejder for meget og føles spændt, er det typisk fordi andre muskler laver for lidt. Derfor går jeg i behandlingen efter steder i kroppen, der “arbejder for lidt”, altså underspændt muskulatur, led der er bevægeindskrænkede eller regioner med nedsat flow i huden/ bindevævet. Ved at stimulere dem, opnår du en bedre muskulær balance, så de overspændte muskler kan slippe deres spænding og genoprette den optimale muskelbalance. 

Læs mere

Under behandlingen har jeg mulighed for at koble healings-energi på behandlingen, således at du kommer til at opleve en meget dyb afspænding. Dermed får dit nervesystem mulighed for at opleve hvordan det føles at være helt afslappet, så der er større sandsynlighed for, at dit system ved, hvor det skal arbejde hen i mod, præcis som et “mål-billede” for at være afslappet.

Typisk vil du under, eller efter behandlingen få defineret et unikt/personligt visualiserings-billede, som du kan bruge som støtte til at arbejde videre med din afspænding derhjemme ex. under meditation.

Smertelindrende behandling

Smertelindrende behandling

Manuel behandling, hvor jeg bruger relevante redskaber, fra alle mine uddannelser, til at finde og behandle årsagen til dine smerter. Du bliver undersøgt holistisk, dvs. vi tjekker ubalancer i hele kroppen og ikke kun hvor dine smerter er.

Forestil dig din krop som et edderkoppespind med en flue i (din smerte). Vi genopretter sammen styrke, balance og smidighed i hele spinnet, med de muligheder, du har, så din krop bliver så “hel igen” som den kan.

Læs mere

Behandlingen vil typisk blive afsluttet med forslag til ændringer af vaner indenfor ex. træning, bevægelse, døgnrytme, kost og/eller overbevisningsmæssigt.

Rikke Høpfner fysioterapi yoga fysio-yoga hold

Fysio-yoga (6 pers. hold)

Blandede stilarter indenfor yoga, med plads til personlige hensyn, begrænsninger og behov. Der er mulighed for at opleve og udforske følelsesmæssige og bevægemæssige “automatpiloter” og derigennem ændre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Derudover arbejder du selvfølgelig med styrke, koordinering, smidighed, balance, tilstedeværelse og udholdenhed, som altid er en del af yoga.

Holdoplysninger

Undervisningen foregår altid på små hold (max. 6 pers.) og bliver afsluttet med afspænding af terapeutisk dybde.

Hold i Hareskovby:
Torsdage kl 08.15-9.45
Skriv til mig ved interesse

Rikke Høpfner healing behandling

Healing

En behandling hvor du får tilført den energi din krop og dit sind behøver for at være i balance. Du vil typisk opleve dyb afspænding og ro, muligvis skift i temperatur samt se indre billeder m.m. Healing er ikke et spørgsmål om tro, men om at opleve.

Rikke Høpfner soft tissue training

Soft Tissue Training

Fusionsholdtræning hvor du arbejder individuelt med styrke, stabilitet, balance, selvmassage og afspænding. Altsammen krydret med masser af selvindsigt i tanker, adfærd, fysiologi og anatomi. Perfekt til at optimere kroppen, så du mindsker eventuelle smerter, får afdækket og forebygget overbelastningsmønstre samt mærker kroppen og dit mentale overskud når du har ro og balance i kroppen.

Ingen aktuelle hold for tiden.

Rikke Høpfner workshop træning fysioterapi yoga venner kollegaer

Workshops

Vi kan selv tage ansvar for vores sundhed. Jeg vil gerne udbrede, hvordan man kan opretholde et “ligeværdigt venskab” med sin krop, med de forudsætninger man har. Det skal ikke være en byrde at passe dette venskab, for så mister vi modet. Derfor motiverer jeg og give redskaber til, hvordan man kan tænke sunde vaner ind i hverdagen.

Er I en gruppe, der har brug for det, eller vil prøve en anderledes tilgang til træning, kommer jeg gerne ud og holder oplæg.

Workshop emner

Mulige emner kunne være:

  1. Introduktion til yoga
  2. Introduktion til meditation/mindfullness
  3. Tema omkring selvværd med fysiske, mentale og visuelle øvelser
  4. Tema omkring et bedre liv med kroniske smerter
  5. Tema efter eget ønske
Firmabehandling

Firmabehandling

Få en kontinuerlig behandlingsplan, der er skræddersyet til at kunne foregå på en arbejdsplads. I får en behandler med mange års erfaring og alsidig uddannelse. I kan forvente fjernelse/lindring af ex:

  • Nakkespændinger, hovedpine, smerter i skulder eller ryg
  • “Musearm”
  • Udstråling/sovende fornemmelser i arme eller ben.
  • Stress-håndtering/afspænding med konkrete redskaber.
  • Vejledning i forebyggende øvelser/træning, siddestillinger, afspænding, mindfullness/meditation samt coache ift. stress, søvnmangel og begrænsende overbevisninger.

Træningshold
Ligeledes kan jeg oprette træningshold tilpasset firmaets behov, ex. styrke for ryg/skuldre eller yoga/afspænding.

Behandlingssteder

  • Plesner
  • BL – Danmarks Almene Boliger
  • Byggeskadefonden
  • Danica
  • Danske Bank
  • Furesø Picnic Festival
  • Landsbyggefonden
  • LigaLaw
  • RedMinKrop